Ejendommens historie

Print Friendly, PDF & Email

Andelsboligforeningen Sankt Jørgens Gaards blev stiftet i år 2000

Andelsboligforeningen Sankt Jørgens Gård ligger på hjørnet af Gl. Kongevej, alle ulige numre på Sankt Jørgens Allé og Vesterbrogade 18 og består af over 10.500 etage kvm.

Der er 52 andele, 5 lejemål og en del erhverv.

Oprindeligt bestod bygningen af hjørneejendommen Vesterbrogade/ Sankt Jørgens Alle og Gl. Kongevej/ Sankt Jørgens Alle. Senere blev hele komplekset på Sankt Jørgens Alle bygget med ialt 5 opgange i 4 sals højde + loft og kælder.

Hjørnelejlighederne er på over 175 m2, mens lejlighederne i resten af komplekset er mellem 60 – 90 m2. Erhverslejemålene er mellem 50 – 500 m2.

Andelsboligforeningen har en god økonomi og har med tiden foranstaltet store vedligeholdelsesprojekter.

I efteråret 09 og foråret 10, er alle vinduer og facader mod gården blevet renoveret og malet og i foråret 2011 er en gennemgribende renovering af hele kloaksystemet med ny asfalt og fliseområder gennemført. Næste store projekt bliver renovering af hele facaden.

TROMMESALSOMRÅDET – EJENDOMMENS HISTORIE – se gamle billeder
“Ved udparcelleringen af Trommesalsvænget i 1846 og den påfølgende auktion blev køberen af parcellen matr.nr. 4 E grosserer Anthon Michael Nyholm, der var ejer af nabogrunden mod syd, Vesterbrogade 18, matr.nr. 9 UV. Disse to grunde havde derefter samme ejer, og betragtes reelt som en ejendom, skønt de først officielt blev sammenlagt i 1936.

Det blev først Nyholms efterfølger, bygningsentreprenør Andreas Hjorth Petersen, der udnyttede demarkationsliniens tilbagetrækning til udstrakt etagehusbyggeri på de to parceller og som gav navn, Petersens Passage, til den private “vej”, der blev anlagt hen over grunden fra Vesterbrogade til Gl. Kongevej. Allerede i 1859 ansøgte Petersen om lov til at bebygge de to hjørner, idet han i projektet havde anlagt “en gade” 16 alen bred ned langs skellet mod øst.

Petersen fik i første omgang kun tilladelse til Vesterbrogadehuset, der stod færdigt i 1861 skønt bygningsattesten først forelå i 1863. Da han derefter imødekom magistratens indvendinger mod den smalle gade, ved først at udlægge den som gårdsplads og senere som “passage”, fik han approbation på et nyt projekt til bebyggelse på matr. 4 E – Gl. Kongevej-grunden. Her lod han opføre fire sammenhængende ejendomme, for det meste med treværelses lejligheder. Endelig lukkede han hullet med passagen med endnu to femetages ejendomme på matr.nr. 9, Sankt Jørgens Alle 3 og 5.

Under opførelsen af det store byggeri opstod en disput med myndighederne om anvendelse af hjemmestøbte betonsten i fundamenterne. Skønt Petersen bedyrede stenenes gode kvalitet og underbyggede sine argumenter med analyser “hos Ørsted”, lød svaret fra stadsbygmesteren stadig: “slet mørtel”. Man forbød anvendelsen og Petersen måtte starte forfra med anerkendte materialer. I 1886 blev en strimmel af passagen overført til nabomatriklerne mod øst.

I 1933 tilkom på matr.nr. 4 E en toetages værksted- og garagebygning, og i 1936 skete en væsentlig om- og tilbygning af gårdsiden på den gamle hjørneejendom, Vesterbrogade 18″.
Kilde: “Vesterbro – En forstadsbebyggelse i København” Miljøministeriet – Fredningsstyrelsen 1986